fældning af væltede træer

Aamann Natur- og Træpleje tilbyder fældning af væltede træer, hvad enten der er tale om stormskader, stormfald eller andre skader. Jeg kan rykke akut ud til alle former for storm- og nødsituationer hvor der er væltede træer involveret.
 

Hvad sker der ved stormskader

Det er en rigtig træls situation når en storm raserer haver og huse rundt om i landet! Hvis uheldet skulle være ude, så kan Aamann Natur- og Træpleje være dig behjælpelig. Jeg rykker gerne akut ud til skadede træer af alle slags. Her gælder det om at få dannet sig et overblik, undgå flere uheld ved at stabilisere træet, evt. være med til at dokumentere skaden med billeder og video og herefter få fjernet træet på den sikreste og bedste måde. Jeg vil opfordre alle der arbejder med, og hyrer folk til, altid at sørge for fuld uddannelse og forsikring, da storm- fald og skader kan være livsfarlige hvis ikke man griber situationen rigtig an!
 

Oprydning efter stormskader og stormfald

Oprydning af grene og træ er normalt med i tilbudet, i det omfang at grenaffald bliver lagt i bunker på grunden og det værste savsmuld og grenen ryddes pænt til siden. Ønskes der yderligere oprydning er der selvfølgelig altid mulighed for at få bortskaffet alle grene og affald samt evt. stubfræsning af tilbagestående stubbe hvis dette ønskes inkluderet i opgaven. Mange vælger også selv at stå for oprydningen og bortskaffelsen af træ og grenaffald. Alt dette kan aftales så det passer, afhængigt af den pågældende opgave og hvad kunden ønsker sig.